rygg

substantiv

1. ryg, (kroppens) bagside

Ligga på ryggen, simma på ryggen, vrida på ryggen

Ligge på ryggen, svømme på ryggen, dreje i ryggen

2. bagsiden af noget (der ligner en ryg)

Klänningen ska knäppas i ryggen

Kjolen skal knappes i ryggen

3. den højeste del af noget

Typisk norrlandsväg med höga bergsryggar i bakgrunden

Typisk norrlandsvej med høje bjergkamme i baggrunden

korsrygg; krokrygg; svankrygg

lænd; kroget ryg; svajrygget

Gå bakom ryggen på någon

Gøre noget bag ens ryg

Ha ryggen fri

Have sin ryg (ryggen) fri

Hålla någon om ryggen

Holde hånden over nogen, beskytte (forsvare) nogen

Kröka ryggen

Lade sig kue og lade andre bestemme

Lägga benen på ryggen

Tage benene på nakken, løbe væk i en fart, stikke af

Ta rygg på någon

Hægte sig på nogen der befinder sig foran en selv

Vända någon ryggen, vända ryggen till

Vende nogen ryggen, vende ryggen til

Det rör mig inte i ryggen

Det rager mig en papand